Danmark er for lille til store forskelle
Jeg stiller op ved Folketinget, fordi Danmark er for lille til store forskelle. Uanset om man bor i København eller i Sønderjylland, skal man kunne leve et godt liv. Det kræver ikke ens løsninger, men retfærdige vilkår.
Jeg kommer fra lokalpolitik. Som borgmester i otte år har jeg jævnlig haft min gang på Christiansborg og samtidig stået hjemme i kommunen og mærket konsekvenserne af beslutningerne. Jeg har set, hvordan gode intentioner bliver til stive rammer, der ikke passer til virkeligheden uden for de store byer. Jeg ved, hvor problemerne opstår – og hvad der skal gøres.
I tyndtbefolkede egne er der længere mellem husene, arbejdspladserne og uddannelserne. Hvis hele landet have rimelige vilkår, må politikken tage højde for forskellene. Det gælder blandt andet uddannelser, hvor der skal være vilje til fleksible ordninger, der ikke tvinger unge væk fra deres hjemegn.
Mit udgangspunkt er liberalt og jordnært: ansvar frem for detailstyring, tillid frem for ensretning. Beslutninger skal træffes tæt på borgerne. Det gode liv skal kunne leves i hele Danmark – også dér, hvor der er længere mellem byskiltene.